Dansk opskrift!
Vores Heidi har arbejdet med kollektionen "Pusterum" som skal afspejle hverdagen. Uanset om du drikker din morgenkaffe, har brug for ro i sindet, mærker aftenbrisen eller nyder tusmørket. Håber du finder en eller flere favoritter fra denne fine kollektion.
Iskaffe toppen er smukt meleret i en ægte iskaffe farve! Den er så dejlig at have på for eksempel om morgenen i sofahjørnet, eller den kan styles op til fest! Den er lige så alsidig, som den er lækker!
Et absolut must-have i basisgarderoben.
Alle vores strikkepakker indeholder mønster og komplet garnforbrug til ønsket størrelse, såfremt de angivne mål og strikkefasthed overholdes.
Her finder du også information om hvilke strikkepinde og eventuelt tilbehør du skal bruge til denne smukke strik.
Du kan selv ændre farven på strikkepakken; vælg først den størrelse du vil strikke, så vises udvalget af farver herunder. Bemærk! Strikkeopskriften leveres altid i strikkepakkens originale farver.
GARNKVALITET
Gann Garn - Kid Mohair (53% Mohair, 20% uld, 27% polyamid)
SVÆRHEDSGRAD
Middel
TØJETS MÅL
Overvidde: 84 91 99 107 116 128 cm
Fuld længde: 56 58 60 62 64 66 cm
GARNFORBRUG
Farve 1: 3 – 3 – 3 – 4– 4 – 4 nøgler
Farve 2: 3 – 3 – 3 – 4– 4 – 4 nøgler
VEJL. PINDE OG TILBEHØR
Rundp og strømpep nr 3,5 og 4
STRIKKEFASTHED
19 m glatstrik med dobbelt tråd på pind 4 = 10 cm
HUSK! Pindestørrelsen er kun vejledende, strikkefastheden skal overholdes! Strik gerne en prøve. Får du for mange masker pr 10 cm, gå op i pindestørrelse. Får du for få masker, gå ned i pindestørrelse.